Supervision

Supervision kan defineres på mange måder, hvor forventning til supervisor og supervisors rolle, udgør vigtige bestanddele i definitionen. Forventning til supervisor og ønske hans/hendes rolle bestemmer til syvende og sidst supervisionens form eller ramme.

Ligeledes har indhold, metode og stil en afgørende betydning i denne sammenhæng.

Den overordnede hensigt eller målsætning med supervisionen er selvsagt at bestyrke supervisanden i hans/hendes faglige rolle.

I en given form for supervision, tjener supervisor som et slags identifikationsobjekt eller rollemodel. I den type supervision (dvs. når supervisor er psykolog) drejer det sig om psykologer eller andre faggrupper hørende til et fælles fagligt specialområde (f.eks. psykoanalyse).

I andre former for supervision fylder instruktion meget, hvor supervisor påtager rollen som en slags læremester eller instruktør. Materialet for den slags supervision hentes gerne i direkte observation af supervisandens arbejde.

Man kan ligeså forestille sig supervisor som indsigtsgiver og udvikler, hvor udgangspunktet i høj grad tages i supervisandens erfaring både i henseende opgaven eller de ydre samarbejdsrelationer (dvs. de samarbejdsforhold som etableres ved udførelsen af en given opgave).

Supervision betragtes som en gensidig pædagogisk udviklingsproces med en klar rollefordeling mellem supervisand og supervisor.

Overordnet er det supervisors rolle at lægge forholdende således til rette, at der hos supervisanden skabes bedst mulige udviklingsbetingelser og faglig sikkerhed.

Til gengæld er det supervisandens rolle at fremlægge det materiale, som er genstand for supervisionen.

Kort sagt: Supervisors ansvar er fortrinsvis supervisionsprocessen, supervisanden derimod besørger dens indhold.

Der arbejdes som antydet med supervisandens materiale i supervisionen. Det aftales som et led i supervisionsaftalen, hvilket materiale det drejer sig om.

Supervision har som regel ét eller flere fokus, f.eks.:

• opgave rettet (fokus på selve arbejdsopgavens indhold)
• teknisk rettet (fokus på formidlingen)
• proces- eller relations rettet i forhold til:

i forhold til en given klient (en indre relation),

• i forhold til relationer etableret i forbindelse med en opgave (ydre relationer),
• i forhold til andre i en opgavegruppe (indre samarbejdsrelationer)
• i forhold til supervisor (en indre relation).

Supervisors pædagogiske opgave består i gennem dialog med supervisanden:

• at belyse henholdsvis udviklings fremmende eller udviklings hæmmende sider ved klientkontakten
• at belyse fokus i klientarbejdet
• at hjælpe supervisanden til at samle op tidligere erfaringer
• at vurdere tidligere erfarings anvendelighed eller overføringsværdi
• at anlægge nye synsvinkler og
• at udrede behovet for eventuel ny viden.

Supervisor er således, dog i varierende omfang, tillige en viden kilde indenfor supervisandens arbejdsområde.

Funktion som viden kilde er alligevel ikke en forudsætning for at yde supervision, undtagen i særlige tilfælde.

Tilgangen er alsidig klinisk psykologisk på et psykoanalytisk grundlag.

Gruppesupervision:

I princippet findes der to slags gruppesupervision.

• For det første drejer det sig om individuel supervision i gruppe, hvor de andre gruppemedlemmer betragtes som potentielle ressourcepersoner i forhold til den individuelle supervisand. Det bliver supervisors opgave og ansvar at trække på ressourcemedlemmernes erfaring og viden til berigelse af supervisanden, såsandt denne erkendelsesmulighed på forhånd er aftalt.
• For det andet drejer det sig om selve gruppen (eller undergrupper i gruppen), hvor gruppen som sådan trækker i spand ved en given opgaveløsning. I denne type supervision fokuseres der tillige gerne på medlemmernes samarbejdsforhold.

I en supervisionsgruppe udfoldes som regel ikke en almen diskussion. Undtagelsesvis kan den dog forekomme som styret, erfaringsrelateret temadiskussion på grundlag af et i supervisionen opbragt tema.

Det er i denne forbindelse supervisors rolle at fremme positiv, supervisand-fokuseret erfaringsformidling fra de enkelte gruppemedlemmer eller gennem selve gruppeprocessen.

En for supervisanden udviklings hæmmende proces i gruppen forsøges neutraliseret eller omvandlet til sin modsætning.

Ved supervisionens begyndelse defineres i en aftale den ønskede supervisions genstand og evalueringsmetode.