Kan være en mulig støtte til udvikling hvis du har en:
Psykoterapi betyder at yde hjælp til udvikling og læring som bidrager til forbedring af psykisk helbred og livssituation.
Psykoterapi foregår som regel ved samtale, men kan i vise tilfælde også indbefatte arbejde med kroppen.
Psykoterapi kan være rettet mod løsning af et afgrænset problem. I den slags tilfælde lægges der vægt på råd og dåd, dvs. at tilføre relevant psykologisk kundskab og rådgive om forskellige løsningsmuligheder. Det kunne f.eks. dreje sig om skræk for tandlægen eller at færdes på åbne pladser eller besværligheder med at te sig sammen med det andet køn. Denne metode kaldes gerne kognitiv adfærdsterapi eller når der arbejdes med visse seksuelle problemer, sexterapi eller sexologisk terapi. (Mange sexologiske problemstiller behandles bedst ved parterapi).
Psykoterapi kan være rettet mod et forholdsvis afgrænset tema. Det kan dreje sig om visse følelser, tanker eller forhold. Her vil man lægge vægt på at opmuntre og anspore til udforskende tænkning om det, sagen gælder, for således at belyse, hvor og hvordan skoen trykker. Systematisk analyse og indsigt vil kunne danne grundlag for en ny måde at tænke og føle på. Det kunne dreje f.eks. dreje sig om en følelse af afvisning eller nedstemthed. Dette kaldes gerne kognitiv psykoterapi.
Psykoterapi kan være bearbejdende. selve problemet anses i princippet som et varsel om en forstyrrelse i sjælens ligevægt og velbefindende. Psykoterapien fokuserer derfor ikke i og for sig på problemet, men på de under- og omkringliggende forhold, som kunne forklare dets opståen og vækst. Forståelsen vil kunne danne grobund for velbefindende. Således bliver den hjælpsøgende bedre i stand til at mestre sine problemer og fremme sin udvikling. Dette kaldes gerne indsigtsgivende eller bearbejdende psykoterapi og forudsætter en forholdsvis tæt kontakt mellem den hjælpsøgende og psykoterapeuten.
Psykoterapi kan også være psykoanalyse eller såkaldt psykoanalytisk psykoterapi.
Psykoanalyse udøves kun af psykoanalytikerne, dvs. psykologer (eller psykiaterne, undtagelsesvis andre faggrupper) som har tilbagelagt en lang specialuddannelse og træning. Psykoanalysen regnes sædvanligvis for at være den mest dybtgribende af de indsigtsgivende psykoterapier, idet der tilsigtes en dyb intellektuel og følelsesmæssig forståelse af sig selv som person, snarere end af et problem eller symptom som sådan. Det pågældende problem vil formodentlig forsvinde, eftersom dets grobund smuldrer væk med personens udvikling og vækst. Psykoanalyse kan både være kortvarig og langvarig. Den udvikling og dybe erkendelse, som her beskrives, foregår i et nært forhold mellem den hjælpsøgende og psykoanalytikeren. Og det er netop tit dette forhold som bliver den bærende bjælke i udviklingen. Det kan dreje sig om tvivl om sig selv og sin væren, følelse af dårlig forbindelse med sig selv og til andre, tungsind, angst og vantrivsel.